mandag den 30. april 2012

Must see/favorit film #2

Selvom det har været utroligt dejligt vejr idag og jeg har været ude og gå ved vandet. Har også siddet ude i solskinnet og nyt min første is. Men ja, selvom det, så vil jeg lige anbefale nogen flere film, da jeg elsker at se film og derfor har en del flere favoritter.
1. I am sam

Pinned Image

"I am sam" er en rigtig rørende film om en handicappet far der kæmper om retten til at beholde sit barn. Den er smuk og der skal medbringes lommetørklæder til at se den her film! Den fik mig til at tænke rigtigt meget over om hvad der egentlig var rigtigt, give faren retten til at have sit barn, trods hans manglende intelligens, men kæmpe kærlighed. Eller tage barnet fra ham? Jeg tænker stadig over hvad jeg egentlig mener om det.

2.  Lost in translation
lost in translationPinned Image
 Hvis er man er et super utålmodigt menneske er det nok ikke denne film man skal se, da nogen finder den ret langsom. Den er måske også lidt langsom engang imellem (jeg synes dog ikke den var kedelig på noget tidspunkt), men jeg synes rigtigt godt om den og vil da helt klart anbefale den videre. Den handler om Charlotte der er spillet af Scarlett Johansson der er med sin kæreste på en rejse til Tokyo, hun har ikke noget at gøre der og keder sig derfor en del. Hun møder en anden mand der bor på samme hotel og de bliver enige om at tage rundt i Tokyo og opleve noget og der sker også lidt mere imellem dem. Jeg elsker billederne, omgivelserne og når de tager ud og fester i byen. Den er også humoristisk. Jeg synes helt klart den er værd at se. Hvis man har prøvet at føle sig ensom/alene, så kan man også sætte sig ind i historien.
3. 50/50
Pinned Image

Handler om en mand der lever et meget sundt liv med at træne, sund kost osv. men alligevel ender han ud med at få kræft. Selvom han har kræft og er begyndt til samtaler om det, formår kæresten at være ham utro. Den giver et meget godt blik på det som jeg selv mener: Det handler ikke kun om altid at leve 100% sundt for ikke at kunne komme ud for noget, det kan altid ske. Jeg synes man skal leve nogenlunde sundt og gøre det der gør en glad. Det er også et godt indblik i at se hvordan det vil være at få at vide man har kræft (selvom man jo nok aldrig kan sætte sig ind i det).
4. The blind side
Pinned Image
Endnu en af mine yndlingsfilm er denne rørende fortælling om en dreng der ingenting har og lever på gaden. Forældreren til et barn i hans klasse samler ham op en dag og lader ham sove på deres sofa. Efter det kan hun ikke lade være med at give ham ly fremover og hjælpe ham. Det bedste er næsten at den er basaret på en sand historie. Jeg græd også meget af filmen. Og selvom det er lang tid siden jeg så den sidst, husker jeg den tydeligt. Den har gjort et eller andet ved mig.
5. Inception
Pinned Image

Inception er en ganske anden film end de andre jeg har nævnt. Jeg kan godt lide den fordi det virkelig er en hjernebryder, der er gennemtænkt i alle små detaljer. Man skal nok se den et par gange, for at forstå den helt. Og man kan se den mange gange og hele tiden opdage noget nyt. Det er ikke actionfilm jeg ser mest, men denne synes jeg er specielt god. Hvis du ikke er så god til film hvor man skal tænke for meget for at følge med, eller endda måske bliver nødt til at se flere gange, så er det nok ikke denne film du skal se. Skuespillerne og scenografien er også fantastisk godt.

Her får i lige traileren også:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar